Torsdag den 15. januar 2015 kl. 20.30 på INSP!
Alle medlemmer er velkommen til at deltage sammen med bestyrelsen i stedets fællesspisning kl. 18. Det koster 60 kr. for GH medlemmer.
Foredrag og debat før generalforsamlingen:
Efter fællesspisningen kommer Anette Sejersen fra Roskilde kommunes affaldsafdeling kl. 19.30 og fortæller om kommunens kommende affaldsplan i relation til regeringens nye ressourceplan. Det er et åbent arrangement, så alle kan deltage.
Kommunen har for tiden sin affaldsplan 2014-2024 ude i høring og vil gerne have så meget input fra borgerne som muligt. Affaldsplanen skal udarbejdes i løbet af 2015. Anette har udtrykt ønske om, at deltagerne den aften kommer frem med deres forslag på området. Hun vil meget gerne i dialog med borgerne og få deres ideer og eventuelle kritik. Mød derfor op og fortæl, hvad du synes, vi mangler her i Roskilde kommune for at kunne sortere vort skrald bedst muligt, så det kan genanvendes. Har du ikke mulighed for at væres til stede, så send gerne en mail til mig om det. Så vil jeg tage det med. Du kan også maile direkte til Anette på Anettesej@roskilde.dk. Se evt. om affaldsplanen på kommunens hjemmeside www.roskilde.dk.
Vi håber på godt fremmøde både til foredrag og til generalforsamling og på, at nogen har lyst til at stille op til bestyrelsen, da vi har to personer, der stopper. Vi har meget brug for flere til at arbejde med foreningens målsætning, så har du mod på at give et nap med, så mød endelig op.
I forbindelse med generalforsamlingen byder foreningen på kaffe/te/vand og kage.
Tilmelding af hensyn til traktement til Ilse Friis Madsen, mob 4042 1939 eller mail ilse@friis.mail.dk
Har du ikke betalt kontingent for 2014 , kan det nås endnu ved at indbetale 250 kr. til reg.nr. 9860 konto 8730432462 med angivelse af navn og adresse samt gerne medlemsnummer. Det står over dit navn på bagsiden af bladet Grøn Hverdag.
Er du i tvivl, så kontakt sekretariatet på tel 3315 3345 eller mail@gronhverdag.dk.
Med venlig hilsen
Ilse Friis Madsen
Formand for Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn