Onsdag den 11. oktober kl. 19-21 i Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8. Med små tiltag kan du selv gøre en forskel for byens biodiversitet. Din altankasse, baggård eller have rummer et potentiale. Ved foredraget bliver du introduceret til de vigtigste principper for at indrette både små og store grønne områder og vedligeholde dem naturvenligt. Biodiversitetsaktivisterne Anders Adams og Rikke Milbak fortæller og viser fotos fra lokale projekter. Efter foredraget er der mulighed for at stille spørgsmål og for fælles drøftelser. Der kan købes kaffe/te og kage.