Grøn Hverdag for Roskilde og Omegn vil stå for en møderække om hvordan vi sparer energi ved at sortere affaldet korrekt. Første møde bliver torsdag d. 3. december kl. 18 – 21 i den gamle Byrådssal i Byens Hus.
Kom og bliv klogere på dit affald og vær med i debatten om hvad vi hver især kan gøre for at blive grønnere forbrugere.
Vi overholder de gældende Corona-regler, som bl.a. indebærer at vi højst må være 22 personer i lokalet. Tilmelding til lucia@oroliquido.dk senest 30. november.
Denne aften vil vi fokusere på affaldsgrupperne metal og glas, og i den anledning vil Daniel Hjortkær og Rikke Killeen fra Roskilde Kommunes afdeling for Affald og Genbrug deltage, ligesom vi har inviteret en repræsentant fra Danmarks Naturfredningsforening.
Vi serverer kaffe, the og vand sammen med en lækker sandwich.
På fremtidige møder vil vi fokusere på de øvrige affaldsfraktioner: Bioaffald, bøger, papir og pap, plastic, tøj og sko, haveaffald.
Møderne er åbne for alle, og vi håber mange vil deltage for at blive klogere på dette vigtige område og være med til at debattere hvad der evt. kan gøres bedre.